Med ældsten som rådgiver

Klumme i Sjællandske 25. juli 2020

Om 10 år er hver fjerde borger i Sorø Kommune over 65 år, og antallet af dem, der har rundet 80 år, vil frem mod år 2030 stige med 60 procent.Tallene er over landsgennemsnittet. (Sjællandske 11. juli 2020). Et nyt slogan ligger lige for: Sorø - de gamles by.

Da forfatter og højskolemand Niels Højlund (1931-2014) rundede 75 år, lancerede han et foredrag, han kaldte "Retten til at blive gammel". Han ville give betegnelsen 'gammel' ære og værdighed. Han ville ikke kaldes ældre, som er forbundet med at være en byrde - ældrebyrden. Han ville ikke kaldes pensionist, som lyder af overførselsindskomst - folkepension. Han ville ikke kaldes senior, som lyder for teknisk - seniorklub, seniorkonsulent. Niels Højlund påberåbte sig retten til slet og og ret at blive kaldt gammel. For ham var det en hædersbetegnelse forbundet med den visdom, som årene udruster et menneske med. Og væsentligst: Han mente, at blev vi bedre til at fokusere på de gamles livsvisdom, ville vi komme til at se på alderdommen med større værdighed - som en værdi og íkke som en samfundsmæssig økonomisk byrde.

Problemet med at blive gammel i vores tid er, at det regnes for meningsløst, og at blive gammel derfor er noget, vi må bekæmpe længst muligt. Det et mere respektabelt for den ældre af være ungdommelig end at være slet og ret gammel. Der er da også et utal af opskrifter på at holde sig evig ung. 

Hvornår er man gammel?
Forfatteren Halfdan Rasmussen har to muntre definitioner.  Den ene lyder: "Gammel er man, når man bøjer sig ned for at snørre sine sko, og overvejer om der er andet, man skal have ordnet, når man nu er dernede." Den anden lyder: "Gammel er man, når frisk luft er blevet til træk." Storm P. har en tegning, hvor en ældre man grunder: "I ungdommen slog man sig løs -  i alderdommen slår man sig til tåls."

At blive gammel er forbundet med en selvfølgelig og naturlig besværlighed. Det ses alene, når ordet skal gradbøjes: gammel, ældre, ældst. Gradbøjningen giver børn og udlændinge knaster i høvlen. Mit barnebarn på fem år siger om min mor på 91 år, at olde er gamlest.

Hvem er ældst? Er det den ældre medborger eller en gammel? I hverdagssproget bliver vi - modsat den sproglige bøjning - først ældre, og så bliver vi gamle. Alligevel hedder det ældrebyrden og ikke gamlebyrden. Er man gammel, når man er ældre, eller er man ældre, når man er gammel? Hvem er ældst, den gamle eller den ældre?

Niels Højlunds gik i brechen for at genindføre det gamle ord 'ældsten'. Gammel, ældre, ældst. Førhen var ældsten i samfundet, den man spurgte til råds. Ældsten kunne huske længere tilbage end nogen anden. Ældsten var den vise, som var blevet klog af at leve, og livsvisdom var det væsentligste at bygge fremtid på.

En undersøgelse for nogle år siden med titlen "Bedsteforældre en in" viste, at unge mennesker er begyndt at dyrke deres bedsteforældre, fordi de her netop hos dem finder en livsvisdom, de mangler. Nogle af de unge syntes, at betegnelsen bedstemor er langt bedre end mormor eller farmor, for den bedste mor er netop, hvad bedstemor er for dem. Undersøgelsen blev anledning  til et program, jeg lavede for Danmarks Radio. Jeg interviewede nogle unge højskoleelever, der bekræftede, hvad undersøgelsen viste, at noget af det, de unge finder attraktivt ved gamle mennesker, er deres ro og eftertænksomhed, sindighed og langsomhed, en tilsyneladende uforanledighed og en forstandighed rundet af livserfaring. 

En unge pige fortæller i programmet, at hendes bedstemors juleplatter i entréen er det grimmeste, hun ved. Efter en lille tænkepause tilføjer hun: "Men jeg vil ikke undvære dem, for de har hængt der altid - det er det gode ved dem". I hendes hjem siger hendes mor, at forandringen fryder, hvorfor moren hele tiden møblerer om. Hos bedsteforældrene står møblerne, som de altid har gjort. 

En dreng fortæller i programmet, at det ikke er sådan, at hans bedsteforældre ikke får noget nyt. De har f.eks. lige fået en ny vaskemaskine. Men, som han siger: "De har snakket om den i fem år, så vi vidste, den var på vej, og vi skulle allesammen med ud og se den. Når min far kommer med noget nyt, er det altid noget, han lige er faldet over på vej hjem."

På Rødding Højskole, hvor jeg har min gang, underviser Georg Bendix på 83 år i livsforståelse. Eleverne elsker ham. Ved afslutningen af deres højskoleophold udfylder eleverne  evalueringsskema. For et årstid siden havde en elev som det eneste skrevet henover arket: "Mere Georg!" 

Mere alderdom betyder mere visdom. Det er den ressosurce, vi kan blive bedre til fokusere på, i stedet for at se på de gamle som en besværlighed og en økonomisk byrde. 

I Sorø kunne vi frem mod år 2030, hvor vi får flere gamle borgere, blive foregangskommune ved at nedsætte et råd af gamle, hvor formanden hed ældsten. Når store beslutninger fremover skal træffes i vores råd og forsamlinger, sker det ikke uden, at vi har spurgt ældstens råd til råds. Borgmesteren og kommunaldirektøren får ældsten som personlig rådgiver. Beslutninger og reformer vil herved komme til at gå lidt langsommere og ikke altid, som vi har tænkt os dem. Men det bliver de ikke nødvendigves dårligere af.