Midt i en læringstid

Klumme 13. februar 2021 

Læringstab er et nyt coronaord. Ordet kan godt nok spores tilbage til en artikel i Berlingske i 2011, men det blev glemt igen. En søgning på artikeldatabasen Infomedia viser, at ordet de følgende år kun optræder 11 gange i danske dagblade.I den danske netordbog Sproget.dk findes det slet ikke. Ikke endnu. For da regeringens corona-ekspertudvalg - Den Faglige Referencegruppe - den 13. januar udgav sine anbefalinger til regeringen om en kommende genåbning af samfundet, optræder ordet ’læringstab’ pludselig 24 gange. En økonomisk ekspertgruppe udsendte samtidig en rapport, hvor ordet anvendes 13 gange. Og vupti! Så var der ellers gang i brugen af ordet 'læringstab' på hele sendefladen. 

 Nogle politikere så i ordet den store nordiske solformørkelse trukket ned over det danske skolevæsen, og undervisningsministeren og Dansk Industri ville straks have eleverne testede for at se graden af formørkelsen. Det var her en forældre i et indslag på TV2 News i en skøn fortalelse kom til at sige tæsk i stedet for test: "Det er ikke flere tæsk, mine børn har brug for lige nu". 
   Men kan man tabe læring? 
Man kan tabe tålmodigheden, fatningen og for den sags skyld hele hovedet. Men læring? Nej, for ordet 'læringstab' er indholdstomt. 

  Læring er, som ordbogen beskriver det, "at lære noget med udgangspunkt i egne forudsætninger og interesse med egen indflydelse på processen". Læring er f.eks. det, børn tilegner sig, når de leger. Læring står i modsætning til indlæring, som er lærerstyret. 

  Læring er barnets egen kreative proces, som f.eks. kan opstå, hvis vi tør lade barnet kede sig. 

  Den legendariske gymnastiklærerinde Helle Gotved fortæller i sine erindringer, at i hendes barndom havde faren bygget en bænk i haven, der hed "At kede sig bænken". Når de kom ind og sagde: "Hvad skal jeg lave, jeg keder mig?" lød farens svar: "Ned på bænken". Og så måtte de ikke komme ind, før de havde fået en god idé. På bænken fik Helle Gotved sine bedste idéer. Det er læring, og derfor siger det sig selv, at hvad man på den måde lærer - siden hen i voksenlivet, hvad livet lærer os - at den form for læring kan ikke tabes.
   Det er derfor væsentligt at skelne mellem indlæring og læring. Ikke mindst fordi mange børn har haft en rigtig god læring under nedlukning og hjemsendelse. 

  Jeg har selv i to omgange haft børn hjemme, og som højskolelærer og foredragsholder har jeg i den grad været hjemsendt sammen med dem. 

  På vandreture har vi helt bogstaveligt lært hinanden at kende på travet. Vi har været på eventyrrejser ind i skovene og spist madpakke i en jættestue. Vi har anråbt landet fra toppen af gravhøje og hørt historier om tidernes morgen. Vi har løst praktiske opgaver sammen. På en opslagstavle har vi hver dag skrevet dagens program. Vi har sammen lært, hvad det vil sige at få en hverdag til at hænge sammen - med opgaver, pligter, oplevelser og overraskelser. På den måde kan jeg ikke forbinde nedlukning og hjemsendelse med et tab, men derimod med en stor grad af læring for både børnene og mig. Og jeg påstår: den læring kan sagtens opveje det indlæringstab, der naturligvis er ved online undervisning.  

  Mine børn går på Sorø Privatskole. Her gjorde man en interessant opdagelse efter den første nedlukning i foråret sidste år. Skolen skrev ud: "På trods af, at eleverne skulle forholde sig til en helt ny skoledag og en utryghed i samfundet generelt, oplevede vi en større trivsel hos eleverne, og da vi testede eleverne, som vi plejer i maj og august, oplevede vi den samme høje faglighed, alle afbrydelserne til trods. Vi er derfor blevet nysgerrige på at undersøge, hvad vi kan have lært af Corona, som kan være med til at ændre måden vi driver skole på, og det vil vi gerne undersøge nærmere." 
Man undersøger bl.a., om man med kortere skoledage kan opnå den sammen indlæring, fordi kortere skoledage giver tid til mere læring. 
Sådan agerer en god skole.

  Som forældre og samfund frelser vi nogle gange os selv i troen på, at børn skal lære det hele i skolen. Og vi glemmer, at den læring, de tager med sig i skole, er grundlaget for deres evne til indlæring.
   I min barndom kunne arbejdet hjemme være en vigtigere pligt end skolepligten. Det sejeste var, når man havde en seddel med i baglommen skrevet af ens far, som man sejrrigt kunne overrække læreren, hvor der stod: "I morgen kører vi roer". Det betød, at det var vigtigere at få roehøsten gjort færdig, end at knægten gik i skole. Den læring, jeg fik på disse skolefrie arbejdsdage, har jeg trukket på hele livet, og den kan simpelthen ikke tabes. Og den har til stadighed opvejet den indlæring, jeg løbende har tabt.
   Vi ved, at børn, der har været på ferie og haft oplevelser i tæt samvær med deres forældre, er mere motiverede for indlæring, når de efter ferien kommer i skole. Læring på en ferie kan styrke evnen til indlæring. 

  Johannes Møllehave skriver i et digt om indlæringens afhængighed af læring:
Lær os det svære, lær os det nemme,
lær os at huske og lær os at glemme.
Lær os at hver gang, der læres og lyttes,
udvides verden, og grænserne flyttes.
Lær os at alle har lærdom behov,
men lær os dog også at lærdom er sjov.

  Vi er midt i en læringstid. Når vi har lært af leve med corona, og en hverdag langsomt vender tilbage, kan det meget vel tænkes, at børnene kommer i skole  med så megen læring, at de med glubende appetit har lærdom behov.